Er du iværksætter, kan vores netværk for iværksættere MikroVirk være noget for dig. Det er:

  • For iværksættere med 0-10 ansatte
  • Møder med forskellige temaer
  • Erfarings- og vidensudveksling
  • Mulighed for samarbejdsrelationer

Hvorfor være med i MikroVirk?

Som selvstændig kan man ofte opleve, at man føler sig meget alene: I modsætning til livet som lønmodtager har man ingen kolleger at vende faglige spørgsmål med, og der er mange ting, man skal have styr på – fx regnskab, salg, markedsføring, osv.

Ved at være med i et netværk for iværksættere opnår du et fagligt fællesskab, hvor du kan udveksle viden og erfaringer med andre iværksættere. I MikroVirk møder du andre, der står med de samme udfordringer som dig, og I kan hjælpe hinanden med inspiration til nye forretningsområder, indtjeningsmuligheder og løsning af opgaver.

Netværket mødes ca. en gang om måneden fra kl. 19-21, hvor der er  et specifikt tema på dagsordenen. Det kan fx handle om markedsføring på Facebook og networking. Møderne giver dig faglige input, og samtidig møder du de andre til sparring og erfaringsudveksling.

Sådan kommer du med i MikroVirk

Du kommer med  vores netværk for iværksættere ved at tilmelde dig, når der bliver lagt et møde i arrangementskalenderen. Når du har tilmeldt dig én gang, er du automatisk tilmeldt kommende møder i MikroVirk og skal bare melde afbud, hvis du er forhindret i at komme. Tilmeld dig vores nyhedsbrev Erhvervsnyt, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af det næste netværksmøde – her skriver vi om kommende arrangementer.

Du kan se medlemmerne af MikroVirk på mikrovirk.dk

Læs om et af MikroVirks møder her: MikroVirk på tur

Kontakt Vordingborg Erhverv, hvis du vil vide mere om MikroVirk.

Kontakt os