Arrangement

Åbning af Besøgscenter Storstrømsbroen

Vejdirektoratet inviterer til åbning af besøgscenteret på byggeriet af den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster via Masnedø.

Søndag den 22. september 2019 kl. 10 Brovejen 16B, Vordingborg

Vejdirektoratets omfattende byggeri af den nye Storstrømsbro kommer til at sætte sit præg på hele regionen frem mod åbningen af broen i 2022/23, og når den gamle bro skal nedrives i årene efter. Derfor åbner vi nu et besøgscenter med udstilling og skolefaciliteter, der fortæller om byggeriet af Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Store- bæltsbroen og dens rolle lokalt, regionalt og nationalt.

På udstillingen vil man gennem tekst, film og oplevelser komme hele ve- jen rundt om projektet. Du vil blandt andet kunne følge broens tilblivelse fra de første skitser til det færdige design. Se mere om den gamle Stor- strømsbros historie. Komme tæt på de arkæologiske udgravninger under vandet. Opleve udsigten fra toppen af broens 102 meter høje pylon med vores VR-briller. Og med besøgscenterets placering tæt på brobygge- pladsen kan du på nært hold følge med i tilblivelsen af den fire kilometer lange bro med pylonen som et markant vartegn i Storstrømmen.

I udstillingen kan du også lære mere om Vordingborg og Guldborgsund Kommuner, som bliver bundet endnu tættere sammen af den nye bro.

Broen forventes at være klar til biltrafikken i 2022 og jernbanetrafikken i 2023.

Alle er velkomne til at deltage i åbningsarrangementet.

Du kan se invitation og program her.

Program

Praktiske oplysninger

Aktivitet: Åbning af Besøgscenter Storstrømsbroen
Dato: 22.09.2019
Tid:10.00
Sted: Brovejen 16B, Masnedø, 4760 Vordingborg
Pris: GRATIS