Arrangement

Find vejen til Kapital

Dette arrangement er afholdt – tilmeld dig Vordingborg Erhvervsnyt for nyheder om vores kommende arrangementer.

Stig op over den økonomiske barriere for vækst, udvikling og nye markeder

En af barriererne for vækst og udvikling af virksomheder er adgangen til kapital. Derfor inviterer vi til et møde med fokus på netop kapital, hvor du kan høre om cases fra det virkelige liv og møde både nationale og lokale finansieringspartnere.

Formålet med mødet er, at skabe dialog og give dig et overblik over en palette af muligheder for finansiering, for den er både alsidig og tilgængelig. Der er potentiale for at få finansieret både små, store og delprojekter.

Vidste du, at du kan få forsikret en stor eksportordre gennem Eksportkreditfonden? Det gælder også, hvis du er underleverandør. Eller at din sociale profil åbner døren til Den Sociale Kapitalfond Invest? Eller at Vækstfonden kan medfinansiere vækstplaner for et bredt udvalg af virksomheder?

Vi præsenterer også vores nyeste tiltag – Vækstprogrammet Vejen til kapital. Her tilbyder vi en kapitalcoach, der kan hjælpe din virksomhed på vej til at blive klar til at søge om økonomiske midler. Det gælder om at definere en klar virksomhedsprofil og strategi og så finde den rigtige finansieringspartner.

NYHED Som noget nyt er turismebranchen blevet anerkendt som eksport. Det åbner op for at turismevirksomheder også kan vækste, udvikle og komme ind på nye markeder med hjælp fra fx Eksportkreditfonden.

Skab udsyn for din virksomhed og lad ikke landegrænser stoppe dig.

Program

8.00   Registrering / Morgenkaffe
8.30   Velkomst ved Christian Brix-Hansen, formand Vordingborg Erhvervsforening og Vordingborg Erhverv A/S
– Eksportkreditfonden og Jyske Bank (case)
– Den Sociale Kapitalfond Invest (case)
– Vækstfonden og Møns Bank (lokal case)
– Næste skridt ved Susanne Kruse Sørensen, direktør Vordingborg Erhverv A/S
– Find din finansiering – dialog og netværk
11.00  Tak for i dag

Praktiske oplysninger

Aktivitet: Kapital Konference
Dato: 29.05.2018
Tid:8.30 - 11.00
Sted: Johanneberg, Hjaletvej 51, 4760 Vordingborg
Pris: GRATIS