Marts 2019

Byggefakta har for første gang udarbejdet en rapport om bæredygtighed.

Rapporten giver et overblik over anvendelsen af bæredygtighedstiltag indenfor nybyggeri med en anlægssum over kr. 30 mio i perioden 2017-2019.

Tallene for 2019 er baseret på informationer om opstart af planlagte byggerier i løbet af året.

Bæredygtighed kan overordnet set betragtes ud fra tre aspekter: Det miljømæssige, det økonomiske og det sociale.

Det miljømæssige aspekt beskæftiger sig med bygningens påvirkning af miljøet i hele dens livscyklus. Det omfatter parametre som energieffektivitet, ressourceforbrug, brug af fornyelige ressourcer, evnen til at minimere miljø- og klimapåvirkninger samt reduktion i påvirkningen af biodiversitet. I praksis handler det om, at f.eks. træ brugt til et byggeri kommer fra bæredygtig skovdrift.

Det økonomiske aspekt har fokus på omkostninger ved driften af et byggeri og ikke kun omkostningen ved opførelsen. Det drejer sig bl.a. om muligheden for højere udlejningspriser, bedre mulighed for udlejning, forøget produktivitet hos brugeren af bygningen og bedre finansieringsmuligheder. I praksis lægges vægt på brug af materialer og konstruktioner, der letter rengøringen, eller som har længere levetid før de skal udskiftes.

Det sociale aspekt fokuserer på det menneskelige i form af bygningens indflydelse på sikkerhed, sundhed og sociale forhold herunder indeklima, brugervenlighed, øget fleksibilitet og tilgængelighed for alle. Et eksempel herpå er, at alle medarbejdere i f.eks. et kontorbyggeri har adgang til dagslys og frisk luft.

Certificeringer og energiklasser:

Der findes forskellige certificeringer og energiklasser, når der tales om bæredygtighed.

BREEAM: Er udviklet i Storbritannien og er den først udviklede certificering indenfor bæredygtighed. Bygningens livscyklus vurderes ud fra 10 kategorier, hvor de miljømæssige aspekter klart vejer tungest.

DGNB: Er udviklet i Tyskland. Denne certificering er den, der kommer tættest på ligelig vægtning af de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. Byggeriet vurderes ud fra en række kriterier indenfor fem hovedområder. I Danmark er denne certificering den mest brugte. Den administreres af Green Building Council Denmark, som er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen.

LEED: Har sin oprindelse i USA og har hovedsageligt fokus på de miljømæssige aspekter. Byggeriet vurderes ud fra otte hovedområder.

Svanemærket: Udspringer af det generelle miljømærke for de nordiske lande. Her er fokus især på energiforbrug og indeklima.

BK2020: Bygningsklasse 2020 er en lavenergiklasse, hvor kravene er skærpet i forhold til det gældende Bygningsreglement, når der tales om tilført energi til opvarmning, ventilation, belysning, varmt brugsvand og køling. BK2020 er nu erstattet af Bygningsreglementets frivillige lavenergiklasse, men der udføres stadig byggerier efter BK2020.

Bygningsreglementets frivillige lavenergiklasse: I forhold til BK2020 er der strammere krav til en række forskellige bygningsdele og komponenter.

Bæredygtighedstiltag udover bygningsreglementet: Denne energiklasse omfatter alle byggerier med bæredygtighedstiltag, der rækker ud over det gældende

Bygningsreglement, men som ikke er omfattet af en af ovennævnte certificeringer eller energiklasser.

Fakta:

Tal for Region Sjælland:

I årene 2017-2019 ligger andelen af byggeprojekter med bæredygtighedstiltag på  24-44%. Det er de store hospitalsprojekter i regionen, der trækker niveauet op på 44% i 2019.

Det er klart DGNB certificeringen, der er den foretrukne. De øvrige certificeringer anvendes stort set ikke.

En del af byggerierne udføres desuden efter BK2020.

Projekterne i regionen ligger generelt under landsgennemsnittet – det er de store hospitalsprojekter, der trækker niveauet op.

Tal for Region Hovedstaden:

I årene 2017-2019 ligger andelen af byggeprojekter med bæredygtighedstiltag på  55-66%.

Igen er det klart DGNB certificeringen, der er den foretrukne. De øvrige certificeringer anvendes kun i mindre grad.

En del af byggerierne udføres desuden efter BK2020 ( 15-22% ).

Til sammenligning er her tal for hele Danmark:

I årene 2017-2019 ligger andelen af byggeprojekter med bæredygtighedstiltag på  46-48%.

Det er også her klart DGNB certificeringen, der er den foretrukne. De øvrige certificeringer anvendes stort set ikke.

En del af byggerierne udføres desuden efter BK2020 ( 13-22% ), og tendensen ser ud til at være stigende.

Bygherrer:

Det er de offentlige bygherrer, der står for størstedelen af igangsatte projekter med bæredygtighedstiltag målt i %.

Men da den private sektor klart er den største, når man kigger på antal projekter og anlægssum, står den private sektor for den største andel af projekter med bæredygtighedstiltag.

Top 10 over bygherrer i Danmark med projekter over kr. 30 mio med bæredygtighedstiltag 2017-2019 er:

Region Hovedstaden

Danica Ejendomsselskab ApS

Region Syddanmark

NREP A/S

PFA Ejendomme A/S

Region Sjælland

Region Nordjylland

Københavns Kommune

Pension Danmark Ejendomme P/S

Arkitektgruppen A/S

 

Kilder:

Byggefakta A/S, Carl Jacobsens Vej 16, 1.sal, 2500 Valby

Green Building Council Denmark