Vordingborg kommune har i lang tid været fortaler for, at vi skal værne om vores natur og miljø. Derfor er det oplagt for Vordingborg Erhverv at deltage som projektpartner i Interreg North Sea Region-projektet, Right Skills for the Right Future.

Projektet har til formål at kortlægge og lukke hullet mellem nuværende og fremtidige kompetencebehov i den blå energisektor i landene omkring Nordsøen. Omstillingen til blå og vedvarende energi vil blive kickstartet i vores region med havvindmølleparken Kriegers Flak, hvor Klintholm Havn vil fungere som servicehavn. Hvis Vordingborg Kommune fremover skal bibeholde og øge sin konkurrencedygtighed i regionen, er denne omstilling en nødvendighed, der vil skabe vækstmuligheder for lokale virksomheder og tiltrække nye virksomheder til området.

Vordingborg Erhverv søger at kortlægge dette kompetencehul og tilbyde en løsning på problemet. Denne løsning vil give den nødvendige uddannelse og kompetenceudvikling samtidig med, at den vil øge innovationskapaciteten – ikke blot for Vordingborg Kommune, men også for de omkringliggende områder. Denne tilgang vil forberede området på omstillingen til vedvarende energi gennem viden og knowhow.

Vordingborg Erhverv ønsker at igangsætte et regionalt læringscenter for energisektoren. Da der er strenge, obligatoriske uddannelses- og kompetencekrav til ansatte i energisektoren (i dette tilfælde vindmølleindustrien), ønsker vi at tilbyde en mulighed for opkvalificering og uddannelse af nuværende og fremtidige ansatte i den blå energisektor. Dette er relevant for at sikre, at vi kan tilbyde regionalt funderet arbejdskraft med de rette kvalifikationer og kompetencer til havvindmølleparken og servicehavnen. Derudover vil det potentielt kunne mindske logistik- og uddannelsesomkostninger på grund af lokal tilgængelighed.

I samarbejde med vores projektpartnere ønsker Vordingborg Erhverv at skabe en model, der ikke blot er langsigtet og skalérbar, men som også kan overføres til andre regioner, der oplever den samme omstilling.

Er du interesseret i at høre mere om Vordingborg Erhvervs rolle i projektet, kan du kontakte Benjamin Ajida på bj@vordingborgerhverv.dk.

Har du lyst til at læse mere om Right Skills for the Right Future-projektet, kan du følge dette link: https://northsearegion.eu/right/

Ønsker du at deltage eller vide mere om pilotprojektet og mulighederne for offshore træning, kontakt venligst Benjamin Ajida på bj@vordingborgerhverv.dk.

Ønsker du at blive en del af Kriegers Flak Service Group, besøg venligst www.kfsg.dk .

 

Vi vil gerne takke følgende virksomheder for deres hjælp med projektet og for at give uvurderlig indsigt i vores forskning.